Interfjord – ny transportvirksomhed i FME
|
Dato: 2009-06-03 |
Transportvirksomheden Interfjord med hovedkontor i Roslev - har åbnet en afdeling i Frederikshavn. Her er Hans Thomsen ansat som afdelingsleder.
47-årige Hans Thomsen, som bor i Strandby, skal betjene gamle såvel som nye kunder på det svenske marked. Hans Thomsen har arbejdet i branchen siden 1979. Det er således en erfaren speditør, der står i spidsen for Interfjords nyåbnede afdeling. Hans Thomsen har tidligere arbejdet hos Samson Transport, DFDS, DSV og senest O.C. Transport. Sidstnævnte firma gik konkurs i maj, og her var Interfjord hurtig på aftrækkeren. Roslev-virksomheden overtog simpelthen O.C. Transports kontor og medarbejder i Frederikshavn. Det betyder, at Interfjords kontor i Frederikshavn ligger på tredje sal i Bygning 21 i FME. Fra sit sydvendte kontor nyder Hans Thomsen udsigten ud over havnen og bakkerne syd for byen. Interfjord blev etableret i 1990, og er i dag en partnerejet virksomhed, som består af to divisioner: Scandinavian Service - landevejsprodukter til og fra de skandinaviske lande. Global Service express, kurer, luft- og søfragter world wide samt landevejstransporter til det øvrige kontinent. Hans Thomsen skal beskæftige sig med førstnævnte division, men senere skal kunderne i Frederikshavn og resten af Nordjylland også tilbydes Global Service. I den forbindelse skal der ansættes endnu en medarbejder kontoret i FME. |
FME A/S - Silovej 8 - 9900 Frederikshavn - Telefon 70 10 05 15 -